Gimlis - Master Cast

#10 Sne, søndags-Masters, boxhunde i ubalance – og Allan i Excel.

Line Risberg & Allan Hansen Season 2 Episode 2

Skriv til Gimlierne

En uge, der blev lidt anderledes end planlagt.

Primært fordi danskernes yndlingsemne – vejret – endnu engang tog styringen.

Midt i snekaosset leverer Risberg den perfekte opskrift på at komme på arbejde, selvom hun ikke kører bil i sne. Det betyder til gengæld, at Allan – igen – må se sin rally-fortid blive genoplivet, før de overhovedet får motoren i gang.

Vejret er dog ingen hindring for vinterbadning i Køge Bugt, hvor begge Gimlier gennem flere sæsoner har været en del af. Her tjekker de ivrigt ind i håbet om et sejt vikingenavn. Rygtet siger, at der er omkring 500 navne foran dem – og at de ligger dybt i havet.

Der er altid Masters-træning om søndagen. En åben træningsdag for +40-årige, hvor alle er velkomne – og hvor udfordringen altid er den samme: de ved aldrig, hvor mange der dukker op. Det er dog vendt til en styrke. Med en rød tråd i programmeringen møder Gimlierne op med elementer, og timen bygges live. En forfriskende tilgang for Risberg, der har undervist mere end 10.000 timer og troede, hun havde prøvet det hele.

En ekstra udfordring for Allan, der 9 sekunder før næste element får hvisket:

“Du skal undervise i vægtløftning – er du klar?”

Boxhundene er som altid med på arbejde – og får i dette afsnit deres helt egen præsentation. Måske som et lille plaster på såret, efter at boxhunden Box er blevet bodyshamet. Risberg kæmper fortsat med det umulige regnestykke: én hund skal tage på, den anden skal tabe sig (Lidt ligesom Gimlierne). Retfærdighed er ikke altid nem – heller ikke i hundeverdenen.

Snow Storm nærmer sig med hastige skridt, ugen er travl, og spørgsmålet om, hvorvidt vi er i mål, afhænger – som altid – af, om man spørger Søren/Allan eller Risberg. En ting, der stjæler en arbejdstime eller to, er mails fra Masters. Det griner vi (heldigvis) meget af.

Afsnittet rundes af med ét håb:

At finde og kunne offentliggøre vinderne af Masters of the North 2025 allerede næste weekend.

Allan forklarer med tal (Risberg falder i søvn), hvordan man finder vinderne på tværs af tre konkurrencer. Halvdelen er fundet – og det er nogle overraskende vindere.

Podcasts we love

Check out these other fine podcasts recommended by us, not an algorithm.

Fitnessministeriet Artwork

Fitnessministeriet

Nicolai Mainz & Thomas Frøsig Larsen
Boys Interrupted Artwork

Boys Interrupted

Justin Medeiros
Detox Din Hjerne Artwork

Detox Din Hjerne

Morten Elsøe & Anne Gaardmand